Et energibesøg kan gøre komplekse energibeslutninger langt mere overskuelige. Gennem energitjek i Assens Kommune har boligejere fået konkrete svar på spørgsmål om varmepumper, energiforbedringer og økonomi og ikke mindst ro i maven til at vælge den løsning, der passer bedst til deres hjem og hverdag.
Hvordan ved man egentlig, om huset er klar til en varmepumpe?
Skal man vælge jordvarme eller luft-til-vand?
Og hvilke energiforbedringer giver mest mening både økonomisk og praktisk?
Det er spørgsmål, mange boligejere står med netop nu. Derfor har Assens kommune tilbudt energitjek til borgere med olie-, gas- eller biomassefyr. Boliger hvor potentialet for både energibesparelser og CO₂-reduktion er størst.
Som led i dette har energikonsulent Niels fra EnergiTjenesten besøgt 70 hjem i kommunen.
Her møder han hverdagens spørgsmål, usikkerheder og praktiske udfordringer og hjælper boligejerne med at finde den løsning, der passer til netop deres hus.
Kan vores hus overhovedet opvarmes med en varmepumpe?
I et af husene stod et ældre oliefyr stadig i kælderen. Familien havde længe overvejet at skifte til varmepumpe, men var usikre på, om huset kunne opvarmes ordentligt.
Det typiske spørgsmål er: “Kan mit hus blive varmt nok med en varmepumpe?”, fortæller Niels.
Familien havde allerede undersøgt mulighederne på nettet og fået råd fra både venner og bekendte. Udfordringen var dog, at de havde hørt mange forskellige svar og forslag.
Under besøget blev det hurtigt tydeligt, at jordvarme ikke var realistisk. Haven var for lille, og flere store træer gjorde det umuligt at nedgrave slangerne korrekt.
Mange tror først, at jordvarme er den bedste løsning, men i praksis er der ofte ikke plads nok i almindelige parcelhushaver. Indkørsler, træer og terræn spænder tit ben, siger han.
I stedet pegede energitjekket på en luft-til-vand-varmepumpe. Men besøget afslørede også noget andet vigtigt: huset manglede radiatorer i flere rum.
Det er ikke nødvendigvis et problem, at radiatorerne er gamle. Men der skal være radiatorer i alle rum og de skal have kunne afgive nok Watt, hvis en varmepumpe skal fungere optimalt.
Det betød, at familien ikke bare skulle tænke i ny varmekilde, men også i opgradering af dele af varmeanlægget.
I forbindelse med Herlev Kommunes indsats for private boliger har EnergiTjenesten hjulpet husejere med at identificere og prioritere relevante energirenoveringer.
Energibesøg handler om mere end teknik
Ifølge Niels er det netop værdien i energibesøget: at få hele huset gennemgået og få ærlig, faglig sparring.
Jeg prøver ikke at please folk. Jeg giver det råd, jeg fagligt mener er det rigtige – også selvom det ikke altid er det, de håbede på. Det vigtigste er, at de stadig synes, det var et godt råd om fem år.
Mange boligejere bliver overraskede over, hvor mange små ting der faktisk har betydning for energiforbruget. Det er ofte helt enkle ting, der gør en forskel.
Utætte loftlemme og døre samt slidte tætningslister går igen i mange boliger og kan give mærkbar træk og varmetab. Også radiatorer med termostatventiler som ikke længere virker, er ligeledes noget vi ofte ser.
Typisk tror boligejeren, at man har to ting, der skal laves. Men når vi går huset igennem sammen, opdager vi ofte flere sammenhænge. Det giver tryghed og et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Og med et energibesøg oplever mange, at de bliver langt klogere på deres eget hus.
Nye radiatorer eller gulvvarme?
I mange hjem fylder spørgsmålet om komfort og æstetik også.
Nogle bryder sig ikke om synlige radiatorer og drømmer om gulvvarme. Men her handler det også om økonomi.
Nye radiatorer er langt billigere end at etablere gulvvarme i hele huset. Mange bliver overraskede over prisforskellen.
Samtidig forklarer Niels, at radiatorer faktisk har nogle fordele sammen med varmepumper.
Radiatorer reagerer hurtigere på temperaturændringer. Gulvvarme er mere trægt, fordi det ligger støbt i beton. Til gengæld holder det godt på varmen.
Han oplever også mange myter om, hvordan man sparer energi bedst.
Nogle tror, de sparer ved kun at tænde én radiator. Men så arbejder den bare hårdere. Det er faktisk mere energieffektivt at bruge radiatorerne jævnt i huset.
Få inspiration fra arbejdet med borgere, lokalsamfund og grøn omstilling. Tilmeld dig EnergiTjenestens nyhedsbrev til kommuner, hvor vi deler faglig inspiration, konkrete erfaringer og indsigter fra vores arbejde i de danske kommuner.
Fra gasfyr til varmepumpe
Et andet energibesøg handlede om et hus med et nyere gasfyr. Familien havde allerede renoveret huset med nye vinduer, efterisolering og moderne radiatorer.
Her handlede besøget ikke om, hvorvidt de kunne skifte, men om at blive trygge ved beslutningen.
Politisk er retningen klar: olie og naturgas skal udfases. Men det er selvfølgelig svært for nogle at udskifte et gasfyr, der kun er fem år gammelt og stadig fungerer fint.
Samtidig er økonomien en vigtig faktor.
Et nyt gasfyr koster typisk omkring 40.000 kroner, mens en varmepumpe ofte ligger mellem 100.000 og 150.000 kroner inklusive installation.
Varmepumper er dyrere at installere, men billigere i drift. Derfor er det vigtigt at se på den samlede økonomi over tid. Boligejere kan søge tilskud til varmepumper gennem sparenergi. Tilskuddet er på 27.000 kr. (skattefrit). Puljen er pt brugt op, men en ny forventes åbnet hen over sommeren 2026.
Jeg opfordrer altid folk til at søge tilskud, når mulighederne er der. Det kan gøre en stor forskel for beslutningen.
Når løsningen også skal passe til hverdagen
For mange handler energirenovering ikke kun om teknik og økonomi, men også om hverdagsliv.
Det oplevede Niels blandt andet hos en familie på landet med et ældre træpillefyr.
De ønskede at skifte til jordvarme efter mange år med træpiller.
Mange er blevet trætte af arbejdet med træpiller. Samtidig er varmepumper blevet markant bedre og har fået et langt bedre ry end tidligere.
Familien havde allerede indhentet tilbud fra to installatører, hvilket Niels anbefaler alle.
Men energibesøget afslørede et vigtigt problem: Træpillefyret stod i et udhus, og den løsning ville give unødigt varmetab med en varmepumpe.
Hvis varmepumpen placeres forkert, kan det koste ekstra drift hvert år. Derfor er placeringen vigtig.
Det førte til en ny samtale om plads, bryggers og indretning.
Det lyder simpelt at finde plads til en varmepumpe indenfor, men i virkeligheden er alle rum allerede i brug til noget vigtigt i hverdagen.
Derfor gør energibesøg en forskel
Kommunens energitjek handler ikke om at presse bestemte løsninger ned over hovedet på borgerne. Formålet er at skabe overblik, tryghed og bedre beslutninger.
For mange boligejere er det første gang, de får konkret og uvildig sparring om deres hus.
Og ifølge Niels er det ofte netop samtalen og gennemgangen af huset, der gør den største forskel.
Folk bliver klogere på deres hus. De får aflivet nogle myter, bliver mere bevidste om mulighederne og får et bedre grundlag for at prioritere deres næste skridt.
Sidder du i en kommune og ønsker rådgivning og sparring?
Hos Energitjenesten tilbyder vi rådgivning inden for en række områder, herunder:
- Borgerrettede projekter
- Borgermøder & Events
- Konvertering af naturgasområder
- DK2020 – Kommunens klimaplan
- EU-Projekter
Du er altid velkommen til at kontakte EnergiTjenesten med spørgsmål og forespørgsler uanset det handler om opgaver i kommuneregi eller andet.
