Borgerrettede projekter
EnergiTjenesten arbejder ikke kun på individuelt niveau med at rådgive om bæredygtige tiltag. Vi har gennemført flere projekter i samarbejde med borgerforeninger, hvor målet har været at arbejde i samlet flok. Målet har her været, at hele landsbyer udviklede sig mere bæredygtigt i fællesskab.
Borgerinddragelse i energirådgivning
Ønsker I som kommune at inddrage borgere, borgerforeninger og andre interesserede i den grønne omstilling, går vi ind i det med en helhedsorienteret tilgang. EnergiTjenesten har erfaring med borgerinddragende projekter med forskellige fokuspunkter. Vi har mange års erfaring med tværfaglige samarbejder mellem borgerforeninger og kommuner: Lige fra borgergrupper, der selv tager initiativ, hvor I som kommune ønsker at støtte med ressourcer, men også når I som kommune ser stærke borgerforeninger/landsbysamfund, der særligt kan inddrages i jeres klimahandlingsplaner.
– Se DK2020
Fællesskaber skaber grøn omstilling
Vi har haft succes med borgerrettede projekter, da vi vægter borgernes værdi og inddragelse højt. Vores energirådgivning giver mest værdi hos borgerne, når der dannes fællesskab om den grønne omstilling. Den grønne omstilling skal forankres i lokalsamfundet, og blive en del af hverdagen igennem fællesskaber. Vi har udviklet forskelligartede projekter, hvor der er dannet både energigrupper samt mobiliseret hele landsbyer.
– Læs mere om Stjær-projektet
EnergiTjenesten tilbyder at fungere som sparringspartner i udviklingen af projekter for at vores fælles kompetencer bliver udnyttet bedst muligt. Vi kan bidrage ved forskelligartede projekter, hvor grøn omstilling, konvertering og bæredygtighed er nøgleord.