I Herlev Kommune har borgerne fået større kendskab til energirenoveringer

Klima, bæredygtighed og energi fylder mere og mere i de danske kommuner – særligt efter at alle 98 kommuner er blevet en del af Klimaalliancen (tidligere kendt som DK2020-samarbejdet). Alle kommunerne har udviklet ambitiøse klimahandlingsplaner, der følger målsætningerne i Parisaftalen, og som skal sikre at kommunerne bliver klimaneutrale senest i 2050.

Én af de kommuner, som har tilsluttet sig Klimaalliancen, er Herlev Kommune. I deres klimahandleplan lægger de særligt vægt på energiforbrug – for i Herlev Kommune udgør det mere end 75 procent af de samlede CO2-udledninger. Det fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed, klima- og varmeplanmedarbejder i Herlev Kommune:

”Tallet dækker både el- og varmeforbrug, og som kommune er det især varmeforbruget, vi har mulighed for at påvirke. Derfor arbejder Herlev Kommune efter en målsætning om, at varmebehovet frem mod 2030 som minimum skal reduceres med 10 procent.”

For at nå målsætningen beskæftiger kommunen sig med spørgsmål som hvilke energiløsninger, der er mest ressourcebesparende og energieffektive, hvordan man bedst energirenoverer bygninger, og hvordan man mindsker energiforbruget. Derfor iværksætter de en række indsatser, der både vedrører kommunens bygninger, Herlev hospital, erhvervslivet, almene boliger og private boliger.

I 2022 begyndte Herlev Kommune en indsats målrettet private boliger med hovedfokus på to ting: Udrulning af fjernvarme og energirenovering. Da opgaven med energirenovering skulle løses, tog Jeppe Krommes-Ravnsmed, som er projektleder på indsatsen, kontakt til EnergiTjenesten.

”I Herlev Kommune ønsker vi i videst muligt omfang at inddrage borgerne i alle de ting, som vedrører dem i forhold til grøn omstilling. Og da der i 2022 kommer en energikrise med stigende gas- og elpriser, kommer der en kæmpe interesse for spørgsmål som ”Hvor skal min varme komme fra?” blandt borgerne. Det går godt i spænd med vores interesse som kommune for, at der skal ske noget indenfor varmeforsyning og energieffektivitet. Så vi var meget glade for den erfaring, som EnergiTjenesten har i den her type projekter, som er målrettet private husejere og grundejerforeninger – derfor valgte vi at indgå i det her samarbejde,” forklarer Jeppe Krommes-Ravnsmed.

EnergiTjenesten har hjulpet husejere i Herlev med at forstå og prioritere energirenoveringer

I løbet af 2023 og 2024 munder det ud i at EnergiTjenesten stod for 6 for-enden-af-vejen-arrangementer, 40 mindre energitjek og 7 fulde energitjek i 9 ud af 20 grundejerforeninger i Herlev Kommune. Derudover har EnergiTjenesten bidraget på to borgermøder sammen med Herlev Kommune og SparEnergi/Energistyrelsen – begge for fulde huse med 200-300 deltagere. Her fortalte EnergiTjenesten og SparEnergi om, hvad man som privat boligejer kan gøre for at energirenovere, og hvorfor det fortsat er vigtigt at mindske sit varmebehov, når man konverterer til fjernvarme.

Netop fokusset på energirenovering – særligt i forbindelse med konvertering til fjernvarme – har været centralt i de for-enden-af-vejen-arrangementer og energitjek, som EnergiTjenesten har lavet. Til for-enden-af-vejen-arrangementerne mødes 10-15 husejere, som er en del af den samme grundejerforening i ét af husene på vejen. Her samles de til fælles morgenmad og et kort oplæg fra en af EnergiTjenestens rådgivere om energibesparelser og -renovering med udgangspunkt i de lokale forhold. I huset laver rådgiveren et fælles energitjek, hvor alle deltagere er med og har mulighed for at stille spørgsmål, inden der laves mindre individuelle energitjek i deltagernes huse.
I Herlev har Niels Hørby Jørgensen, energirådgiver hos EnergiTjenesten, stået for størstedelen af for-enden-af-vejen-arrangementerne og energitjek. Og her har han oplevet, at der er en række spørgsmål blandt borgerne, som går igen – ikke mindst, når det kommer til hvilke løsninger, der er behov for, når husejerne står overfor at skulle konvertere til fjernvarme.

”Når husejerne står overfor sådan et skifte, er det vigtigt at få alting lavet på den bedst mulige måde. Her er mange borgere glade for, at vi hjælper dem med at prioritere, hvad der er vigtigst. I forhold til fjernvarme er det at sørge for at fjernvarmen er placeret godt i bygningen, at sikre sig at man har de radiatorer, man skal bruge, og at de passer til fjernvarmen, og at varmen udnyttes tilstrækkeligt, så man ikke ender med at få en ekstra høj varmeregning. Så er der også nogle ting, der knytter sig til adfærd, som betyder meget – alle radiatorer skal helst være skruet lige højt op. Først herefter handler det om at prioritere renovering af de store og vigtige dele af huset som f.eks. isolering af loftet og udskiftning af udtjente vinduer,” forklarer Niels Hørby Jørgensen. Han fortsætter:

”Vi har også haft mange snakke om, at man heller ikke skal skifte noget ud, før det er helt nedslidt – det er hverken bæredygtigt eller økonomisk rentabelt. Og når man så f.eks. udskifter vinduer eller tag, er det vigtigt at gøre det efter de højeste krav, der er i dag – så holder tingene bedst og længst muligt. Når man så får ny isolering eller nye vinduer, bliver huset mere tæt, og det kan føre til et dårligt indeklima. Her er det vigtigt at huske f.eks. at få bestilt ventiler til sine vinduer – noget som mange glemmer.”

For-enden-af-vejen-arrangementer har givet mere viden om energirenovering – og bedre energiadfærd

Netop snakken om at de forskellige dele af huset skal skiftes ud som en del af de løbende forbedringer af boligen, og ikke før, var én af de ting, som deltagerne ved for-enden-af-vejen-arrangementet på Rørløkken tog med sig. Det fortæller Hannah Kildahl, formand for Grundejerforeningen Rørløkken, der stod for afviklingen af arrangementet:

”Det var et godt arrangement, og det var dejligt at få forbedringsforslag – især på de ting, som er lidt specifikke for vores huse i grundejerforeningen. Det gav mulighed for at snakke sammen på kryds og tværs, og vi fik nogle fine generelle snakke om, hvad andre har gjort i deres huse, og hvad de har tænkt på at gøre. Og så havde Niels nogle meget gode betragtninger om, at der er ting, som man ikke bare skal skifte ud for at skifte dem ud – men når de så alligevel skal skiftes, skal man skifte til noget, der er mere energioptimeret.”

Også de øvrige grundejerforeninger, som har deltaget i for-enden-af-vejen-arrangementerne og fået lavet energitjek, har fået større viden om energirenoveringer og en større vidensudveksling om emnet, fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed:

”Det gælder helt generelt, men også om borgernes konkrete bolig, både i forhold til hvad de kan lave af renoveringer og omkring energiadfærd – hvad kan man gøre i dagligdagen for at spare på energien, og hvornår er det at man skal overveje at lave energirenoveringer?”

Han fortsætter:

”Jeg har fået feedback fra de fleste grundejerforeninger i forhold til afviklingen af arrangementerne, og der har været rigtig stor begejstring for de her events. Det giver noget ekstra, at man også efter arrangementet har den her samtale om energirenoveringer over hækken med sine naboer, fordi det gør, at man er mere opmærksom på rent faktisk at få gennemført nogle af de her energirenoveringsforslag i forhold til, hvis man individuelt havde haft en snak med en energirådgiver.”

Derfor fortsætter Herlev Kommune også fremadrettet med at lave indsatser og arrangementer med fokus på energirenoveringer. Selvom kommunen endnu ikke har tal på, hvor mange, der efter at have deltaget i et arrangement, har fået foretaget energirenoveringer i deres huse, forventer de, at indsatsen vil blive afspejlet i et lavere energiforbrug blandt de private boligejere i Herlev Kommune.

”Vi ved at den her type indsatser og arrangementer virker. De understøtter den indsats, som vi ønsker at gøre overfor de private husstande og borgerne generelt for at skabe større opmærksomhed omkring, hvad borgerne kan gøre i forhold til energiadfærd og energirenoveringsprojekter. Vi kan se på andre sektorer, bl.a. de almene boliger, at man her fik reduceret energiforbruget med 10-15 procent i løbet af 2022 og 2023, – og det skete på baggrund af et projekt omkring bedre energistyring, der er er lavet i den almene sektor,” afslutter Jeppe Krommes-Ravnsmed.