Et sundt indeklima gavner både mennesker, bygninger, økonomi og miljø

Forebyggelse af fugt og skimmelsvamp i præstegårde beskytter helbred, bevarer kulturarv og reducerer CO₂-belastningen

De danske præstegårde udgør en vigtig del af vores fælles kulturarv. De rummer historie, arkitektur og håndværk, men mange af dem er også udfordret af blandt andet alder, størrelse og ændret brug.

Når boligerne i dag anvendes af mindre familier end oprindeligt, og dele af huset ofte står uopvarmede, kan det skabe ubalancer i fugt og temperatur. Det øger risikoen for skimmelsvamp og et dårligt indeklima. Problemer, der både kan påvirke bygningens tilstand og beboernes helbred.

Gamle huse med nye udfordringer

De fleste præstegårde er renoveret mange gange gennem årene – nogle gange grundigt, andre gange kun overfladisk. Det betyder at bygningsdele som ydervægge, tag eller fundament ikke altid lever op til nutidens krav til isolering og ventilation.

Samtidig har ændringer i klimaet medført mere fugt og flere temperatursvingninger, hvilket også kan påvirke ældre bygninger. Kombinationen af byggeskik, opvarmningsform og daglig brug betyder, at hver præstegård har sine særlige risici.

Når forebyggelse betaler sig

Skimmelsvamp opstår ofte i det skjulte – bag skabe, under gulve eller i tagkonstruktioner: Det opdages ofte først, når angrebet er omfattende. På det tidspunkt kan skaderne være både dyre og besværlige at udbedre.

Forebyggelse handler om at forstå, hvor og hvorfor fugten opstår:

• Er der kolde flader, hvor kondens kan danne sig?
• Er der indtrængende fugt på grund af skader eller konstruktionsfejl?
• Er ventilationen tilstrækkelig?
• Bliver alle dele af huset brugt og opvarmet hensigtsmæssigt?

Et fokus på disse spørgsmål kan forebygge både sundhedsproblemer, bygningsskader og i værste fald tab af kulturarv.

Læring fra tidligere tiders løsning

Efterisolering og energiforbedringer kan være en del af løsningen, men kun hvis de udføres med omtanke. Erfaringer fra 1970’erne viser, at indvendig efterisolering uden hensyn til fugtforhold kan skabe nye problemer i stedet for at løse dem.

Ligeledes kan nyere tiltag som tættere konstruktioner og energieffektive vinduer reducere naturlig ventilation og dermed øge fugtrisikoen.

Ny viden og bedre forståelse for samspillet mellem energiforbrug, fugt og indeklima gør, at vi i dag kan træffe mere kvalificerede valg. Men det kræver fortsat opmærksomhed og løbende vedligeholdelse.

Et fælles ansvar

I præstegårde deles ansvaret for boligen typisk mellem præst og menighedsråd. Det formelle ansvar ligger hos menighedsrådet, mens præsten har ansvaret for daglig brug og vedligehold. En god dialog mellem parterne og gerne en fælles gennemgang af bygningen er en vigtig forudsætning for at sikre et sundt indeklima. I nogle tilfælde kan en faglig vurdering give overblik over risikoområder og forslag til, hvordan man bedst håndterer dem.

Et blik fremad

Med provstiernes fremtidige ansvar for drift og vedligehold af præstegårdene er der gode muligheder for at skabe et samlet overblik over bygningsmassen. En systematisk gennemgang kan afdække både energiforbrug, fugtrisici og behov for vedligeholdelse.

Et godt indeklima er ikke kun et spørgsmål om komfort. Det er en forudsætning for at bevare præstegårdene som levende kulturarv og sunde hjem for dem, der bor og arbejder i dem.

Kontakt EnergiTjenesten hvis du har spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig med et godt indeklima, eller hvis du ønsker at vide mere om EnergiTjenestens kurser.

For andre artikler fra vores engagement i de danske kirker:

• Grønne kirkegårdsdrift i Aarhus Søndre Provsti
• Provstier klædt på til omlægning af kirkens jorde
• Provsti reducerer CO2-udledningen med konkrete værktøjer

Tilmelding til vores nyhedsbrev målrettet dig som er ansat, frivillig eller på anden måde engageret i den danske folkekirke: EnergiTjenestens Nyhedsbrev