Kirkernes jorde skal i højere grad bidrage til den grønne omstilling. Det er et politisk ønske, som bakkes op af landets biskopper. Men hvilke tiltag bør man iværksætte, hvordan kan det gøres, og hvilke konsekvenser har det økonomisk og i forhold til C02-reduktion? Det hjælper EnergiTjenesten kirken med at få overblik over.
Der er et ønske om at Folkekirken skal være med til at vise vejen i den grønne omstilling, bl.a. med større biodiversitet og mindre CO2-udledningen fra kirkens jorde. Det er især tiltag som skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, omlægning til økologisk drift og etablering af solceller, som er i fokus.
Biskopperne har meldt ud, at man er klar til at understøtte udviklingen af kirkens jorde. Men i provstierne mangler man et overblik over, hvilke muligheder og barrierer de enkelte grønne indsatser rummer, og hvad der kan lade sig gøre i netop deres provsti, som typisk består af 25 – 100 matrikler udenfor kirkegårdene og de bebyggede arealer.
Det mærker man hos EnergiTjenesten, der hjælper provstierne med overblik over det samlede jordtilliggende og mulighederne på det enkelte areal:
– Vi tegner spillepladen op og kigger på, hvor meget der fx er landbrugsjord, hvor meget der er lavbundsjord, og hvad vi kan gøre med det overordnet set. Nogle steder kan vi for eksempel rejse skov, andre steder kan vi ikke. Derefter dykker vi ned i det enkelte areal og ser på, hvilke konsekvenser de forskellige løsninger får, særligt i forhold til CO2-reduktion og økonomi, fortæller Carsten Vejborg, rådgiver i EnergiTjenesten.
Dette var også fremgangsmåden ved Nørre Galten Kirke i Favrskov Provsti, hvor man havde forskellige ønsker til omlægning af kirkens jorde, som man havde brug for at få trykprøvet. Derfor kontaktede menighedsrådet EnergiTjenesten.
Nørre Galten Kirke fik hjælp til at folde ideerne ud
EnergiTjenesten startede med at kortlægge det samlede areal, herunder bindinger for området i form af fredning, kirkebyggelinjer, skovbyggelinjer, kirkeindsigtslinjer samt beskyttelseslinjer omkring fortidsminder, da der på kirkens areal er bronzealderhøje. Herefter var EnergiTjenesten ude at besigtige området for at afdække mulighederne på de enkelte delarealer.
Menighedsrådet havde på forhånd lavet en liste over tiltag, de gerne ville arbejde med, for eksempel ville de gerne undersøge, om man kunne etablere en skovbegravelsesplads i et eksisterende skovområde, og samtidig havde de et ønske om at etablere rekreative tilbud i form af et friluftscenter med shelterplads, bålhytte og legeplads. Det viste sig, at ikke alle ideerne kunne forenes i praksis:
– Vi hjalp Nørre Galten Kirke med at folde deres ønsker og ideer ud. Nogle ønsker var forenelige, andre var ikke. Her er det vores opgave at undersøge barriererne og vurdere, hvad der umiddelbart er muligt, hvad der kræver dispensation og hvad der ’med garanti’ ikke er muligt, udtaler Carsten Vejborg.
Ud over at udfolde menighedsrådets egne idéer og ønsker for jorden til Nørre Galten Sogn tog EnergiTjenesten selv initiativ til at undersøge forskellige tiltag og kiggede blandt andet på konsekvenser af etablering af solceller. Selvom Nørre Galten Kirke ikke gik videre med ideen, var den med til at fuldende billedet, da det er EnergiTjenestens erfaring, at spørgsmålene ofte opstår på et senere tidspunkt.
Sætter økonomi og C02-reduktion på skovrejsning
Skovrejsning er en af hjørnestene for omstillingen af kirkenernes jorde, der egentlig bør kaldes præstegårdsjord, da det historisk hører til præstegårdene og ikke kirkerne, og tidligere, faktisk helt frem til 1920´erne, udgjorde præsternes løn.
Den dyrkbare jord er i dag bortforpagtet til landbrugsdrift og giver indtægt til sognene. Hvis man rejser skov, går man altså fra at have en indtægt til at have en udgift, og det kan være en stor belastning for nogle provstier.
– Skovrejsning er ret dyrt. Man kan ganske vist søge fondsmidler, men de dækker kun selve etableringen og renholdelsen de første år. Driften de efterfølgende år hænger man selv på, og man mister muligheden for at få den årlige hektarstøtte til arealet. Solceller kan omvendt bidrage med en positiv økonomi. Hvis man bortforpagter noget af jorden til solceller, får man normalt en betydeligt højere forpagtningsafgift end den, man får ved korndyrkning, fortæller Carsten Vejborg.
EnergiTjenesten opgjorde den samlede økonomi for skovrejsning ved Nørre Galten Kirke, som omfattede jordbearbejdning og hegning, indkøb af forskellige træsorter samt stisystemer og tilhørende parkeringsarealer.
Herudover kortlagde EnergiTjenesten, hvor meget CO2 man kan binde per hektar per år ved forskellige skovtyper og skitserede dilemmaet mellem fokus på størst mulig biodiversitet og størst mulig CO2-binding, men også mulighederne for at kombinere de to fokusområder.
Omlægning af kirkernes jorde er fyldt med dilemmaer, og her er det EnergiTjenestens opgave både at støtte og at udfordre menighedsrådet.
Da EnergiTjenesten blev kontaktet af Haslund Sogn ved Randers med et ønske om at rejse skov på kirkens jord, og der blev udpeget et delareal, som kunne have potentiale til skovrejsning, måtte EnergiTjenesten samtidig hejse et flag, for hvad betyder det for naboerne, når man rejser skov? Selvom naboerne ikke har formel klageret, er det forventeligt, at de vil have holdninger til at bo som nabo til en skov, da deres udsigt vil ændre sig. Det er derfor en god idé at kirken inddrager naboerne på forhånd, hvilket er helt i tråd med kirkens ønske om at række ud til hele sognet.
Kirken skal altså både forholde sig til de større økonomiske spørgsmål og de mere lavpraktiske forhold – og beslutningen om, hvilke tiltag, der skal sættes i gang, ligger i sidste ende hos menighedsrådene:
– Vores opgave er ikke at fremme en bestemt løsning, men på et overordnet niveau at klæde provstiet på til at lægge en plan og dernæst klæde menighedsrådet på til at træffe den rigtige beslutning. Det er op til menighedsrådene at finde ud af, hvad de brænder for, siger Carsten Vejborg.
EnergiTjenestens analysearbejde munder ud i en rapport, og både i Nørre Galten Sogn og Haslund Sogn gennemgik EnergiTjenesten rapporten sammen med menighedsrådene og repræsentanter for provstiet. Herefter kunne menighedsrådene sætte den videre beslutningsproces i gang – på et oplyst grundlag.
