Grønnere kirkegårdsdrift

Aarhus Søndre Provsti har fået en langt grønnere kirkegårdsdrift.

De danske kirkegårde er under forandring. Færre jordbegravelser, flere kremeringer og urnegrave – og et voksende antal af alternativer til den kirkelige begravelse – betyder at der står flere tomme gravsteder på kirkegårdene.

Samtidigt har folkekirken tilsluttet sig den grønne omstilling for at tage medansvar for de klima- og miljøudfordringer, som verden står overfor – og flere og flere kirker bliver registreret som Grøn Kirke, der mindsker belastningen af klima og miljø.

Både de nye vilkår og den grønne omstilling medfører at en omlægning af kirkegårdene flere steder allerede er i gang – og det skaber nye muligheder for at lave en grønnere kirkegårdsdrift. En grønnere kirkegårdsdrift betyder, at man både indtænker hensyn til biodiversitet og klima samt CO2- og ressourcebesparelser i driften. På den baggrund kan man skabe en mere bæredygtig drift, hvor folkekirken også kan opnå sin målsætning om en 70 procents CO2-reduktion på kirkegårdene.

”Den gode idé er her at lave helhedsplaner for kirkegården, hvor man ser på den aktuelle situation – hvor mange tomme gravsteder er der for eksempel? – og så tænker hovedformålet med kirkegården, som jo er at de efterladte kan mindes de døde, sammen med andre behov, som kirkegården kan være med til at opfylde. Det kan f.eks. være rekreation og et rum til fordybelse, som også kan kobles sammen med en grøn drift. Det kan være i form af flere forskellige afsnit – nogle, som er parkagtige, andre med naturpræg og endelig de klassiske områder, som henvender sig til forskellige mennesker og formål,” forklarer Carsten Vejborg, energirådgiver hos EnergiTjenesten.

Netop det at tænke kirkegårdene og deres formål sammen med en grønnere drift, havde Aarhus Søndre Provsti et ønske om. Derfor kontakter de i 2022 EnergiTjenesten.

Læse også om omlægning af kirkens jorde eller om store CO2 besparelser ved at udskifte olie- og gasfyr i folkekirken.

Med hjælp fra EnergiTjenesten er Aarhus Søndre Provsti kommet godt fra start

Det bliver starten på et længere samarbejde med EnergiTjenesten. Carsten Vejborg starter med at gennemgå hver kirkegård i provstiet sammen med kirkegårdspersonalet og Pernille Wittrup Gad, som er udviklingskonsulent på kirkegårdene i provstiet samt kirkegårdsleder i Tranbjerg, Skåde og Fredens. Forud for gennemgangen har EnergiTjenesten bedt om en række data fra provstiets kirkegårde – det er oplysninger om kirkegårdenes nuværende forbrug, som f.eks. hvordan de håndterer deres affald samt mængderne heraf, hvor mange blomster, der indkøbes og hvor meget brændstof, der bruges til maskiner.

Alt dette munder ud i en rapport, der indeholder en lang række af anbefalinger og forslag til konkrete tiltag, der skaber mere biodiversitet og reducerer CO2- og ressourceforbruget på de enkelte kirkegårde i hele provstiet. Samtidigt viser rapporten hvor meget CO2, kirkegårdsdriften udleder, og hvilke poster, der udleder mest. Og det har været en stor hjælp til at komme i gang med at skabe grønnere kirkegårde hos Aarhus Søndre Provsti.

”På en kirkegård er der flere ting, vi gør, som ikke er særligt bæredygtige, men som er svære at komme udenom – f.eks. indkøber vi forårs- og sommerblomster samt gran om vinteren til at pynte gravstederne. Det er en måde at vise omsorg på for de efterladte, så det er vigtigt at gøre – men med rapporterne er det blevet tydeligt at vi godt kan gøre det på en grønnere måde. Det betyder, at vi nu bl.a. har fokus på at få forårs- og sommerblomster, som er dyrket i koldhuse fremfor i opvarmede drivhuse – og at gartnerne tager de tomme blomsterbakker retur, så de ikke skal smides i plastikaffald, ligesom vi også kigger på muligheden for at anvende økologisk gran,” forklarer Pernille Wittrup Gad.

Kirkegårdspersonale og menighedsråd er begyndt at handle og tænke grønnere

Udover de alternative blomsterindkøb, er Aarhus Søndre Provsti bl.a. også blevet anbefalet at plante stauder på tomme gravsteder, at reducere grusarealet, at etablere kvashegn og at lave bedre håndtering af det grønne affald. Og mange af tiltagene er blevet implementeret i løbet af de sidste to år.

”Her i foråret har jeg været rundt på alle kirkegårdene for at følge op på, hvordan det går med det arbejde, som vi satte i værk for et par år siden. Og lige nu er det faktisk 71 procent af alle de forslag, EnergiTjenesten er kommet med, som vi har implementeret eller er i gang med at implementere. Udover det, har vi på tværs af kirkegårdene i hele provstiet også taget egne initiativer til nye tiltag, og der er flere af EnergiTjenestens forslag, som vi også har etableret på de kirkegårde, hvor de ellers ikke var blandt anbefalingerne,” fortæller Pernille Wittrup Gad.

Kvashegn på kirkegårdene er en succes

Ét af de tiltag, som provstiet har haft særligt fokus på, og som er blevet en stor succes på tværs af kirkegårdene på deres eget initiativ, er etableringen af kvashegn. I dag har 10 ud af 14 kirkegårde i provstiet nemlig fået kvashegn. Det hænger ikke mindst sammen med at provstiet har haft fokus på at kirkegårdspersonalet kunne søge inspiration og læring hos hinanden – også når det gælder hvordan man laver et kvashegn, der ser pænt og ordentligt ud. Alligevel er Pernille Wittrup Gad overrasket over, at kvashegnet er blevet så stor en succes i provstiet.

”Når man laver grøn omstilling på en kirkegård, skubber man nogle steder også til nogles forventninger til hvordan en kirkegård skal se ud – f.eks. har det tidligere været helt utænkeligt at man kunne lave et kvashegn på en kirkegård. Det har ikke set fint nok ud. Men efter at vi har fået rapporten her, har noget ændret sig, også selvom vi ikke laver ”vild med vilje” – vi plejer at sige at vi laver ”vild under kontrol,” for det skal stadig være styret, når det er på en kirkegård. Vi kan ikke bare lade stå til, ” forklarer Pernille Wittrup Gad og fortsætter:

”Hvad jeg ser, når jeg kommer rundt på kirkegårdene i dag, er milevidt fra hvordan det har været tidligere. Alting tager tid, men det har været en stor hjælp at kunne hente belæg i rapporten, og det har ført til en holdningsændring flere steder blandt menighedsråd og kirkegårdspersonale – og det har skabt et fælles sprog og en fælles kurs for fremtidens kirkegårde. Og så har rapporten og de mange forslag i den i det hele taget været et godt redskab at have, når vi har skullet prøve nye tiltag af. Når vi på én kirkegård kan se at noget virker, så bliver det nemmere også at prøve det af et andet sted, fordi vi har fokus på at erfaringsudveksle med hinanden.”