Næsten alle præstegårde, sognegårde og større graverfaciliteter blev energimærket i 2009-2010, da energimærkning af offentlige bygninger blev lovpligtigt.

Der er siden sket en række lovændringer på området. Det betyder, at alle præstegårde og sognegårde over 250 m² skal energimærkes igen efter 10 år, hvilket for hovedparten af bygningerne vil sige i 2019-2020.

Tilbud om pakkeløsning med energimærkning og fremlæggelse af forslag

EnergiTjenesten tilbyder at gennemføre energimærkningen, men vi ønsker samtidig at bidrage til, at flest muligt af de anviste besparelser bliver realiseret.

Vi lægger derfor vægt på, at energimærkningen bliver koblet sammen med dialog under besøget og gerne efterfølgende fremlæggelse af resultaterne, da vi har erfaring med, at dette giver langt større værdi for alle parter.

Læs mere om fugt og skimmel i bygninger.

Hvilke bygninger skal energimærkes? Hvilke er undtaget?

Folkekirkens bygninger over 250 m², som anvendes til beboelse eller til ”erhverv” (dvs. sognehuse, fritliggende konfirmandstuer, graverfaciliteter m.v.) er som udgangspunkt omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning (dvs. hvert tiende år).

Bygninger til beboelse, som er mindre end 250 m², skal ikke energimærkes regelmæssigt, men der skal derimod forelægge et gyldigt energimærke i det øjeblik, hvor boligen udlejes til en anden lejer (indflytning af ny præst), eller hvis bygningen sælges.

Bygninger til ”erhverv” under 250 m² skal som udgangspunkt være energimærket, men det skal kun fornys, hvis bygningen sælges.

Undtagelser fra energimærkning

Der er flere regler for hvornår en bygning er udtaget for energimærkning. Kravene til undtagelsen er:

• alle kirker, kapeller og alle fredede bygninger
• beboelser under 250 m² frem til den dag der skiftes lejer (præst)
• alle graverfaciliteter og sognegårde under 250 m², hvis de tidligere er energimærket
• endvidere alle bygninger med BBR-kode 220-229 (visse graverfaciliteter)