Energitjek og CO₂-kortlægning i jeres virksomhed

EnergiTjenesten har mange års erfaring med at gennemføre energitjek af små og mellemstore virksomheder. EnergiTjenesten kan b.la. hjælpe jeres virksomhed, med at minimere energiomkostningerne, konvertere til grønnere energi eller sikre, at I kommer godt fra start i forbindelse med en energirenovering. En energirådgiver giver overblik over – og konkrete forslag til – hvad der skal til for at optimere energiforbruget i jeres virksomhed. Det gør det nemmere for jer at vælge energirigtige løsninger.

Vores rådgiver vil komme ud og besøg jeres virksomhed, og gennem dialog vil rådgiveren ikke kun se på det tekniske, men også på jeres adfærd og rutiner i virksomheden. Efterfølgende udarbejder vi en rapport med forslag til energi- og CO2 besparelser. Rapporten vil indeholde forbedringsforslag til hvordan I optimerer jeres energiforbrug.

Vores rådgivning er altid dialogbaseret og tilrettes jeres behov og ønsker for virksomheden.

Grøn forretningsmodel

Vores besøg kan ligeledes være en del af grundlaget for udarbejdelsen af en grønnere forretningsmodel i jeres virksomhed. En grøn forretningsmodel kan være med til at sikre en mindre påvirkning af miljøet og samtidig med at det er økonomisk rentabelt. Målet med en grøn forretningsmodel er at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten, konkurrenceevnen og dermed bundlinjen.

CO2 kortlægning

En CO2-kortlægning er en gennemgang og analyse af din virksomheds CO2-aftryk. Med en CO2-kortlægning gør du din virksomhed i stand til at kommunikere og dokumentere jeres indsats på bæredygtighedsområdet.

Når vi opgør jeres virksomheds CO2-udledning, finder vi også potentialer for forbedring, både hos jer selv og, alt efter scope, også i jeres leverandør-og forsyningskæde.

En kortlægning er et helt essentielt sted at starte, for virksomheder der gerne vil arbejde mere bæredygtigt og have fokus på deres miljøpåvirkning – noget der vægtes højere og højere hos bl.a. finansielle investorer, medarbejdere, kunder og leverandører.

Sådan kontakter du EnergiTjenesten.

Ring og få en snak med en af vores energirådgivere for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed bedst.

Klosterport 4F 1.sal
8000 Aarhus C
Telefon: +45 30 30 65 36
E-mail: mail@energitjenesten.dk

Til din tjeneste

menu-circlechevron-right-circle