Den Danske Folkekirke kan høste store CO2-besparelser ved at udskifte olie- og gasfyr

27. november 2023

Mange kirker, sognegårde og præsteboliger har i dag varmeanlæg, som er bygget op om et olie- eller gasfyr. Ved at konvertere de fossile varmeanlæg til fjernvarme eller en elbaseret løsning kan kirkerne opnå 70-80 procent CO2-besparelser. EnergiTjenesten hjælper kirkerne med at vælge de mest energieffektive og miljøvenlige varmeanlæg.

Varmeanlæggene i landets kirker og tilhørende bygninger tegner et broget billede. I nogle provstier opvarmes op mod halvdelen af bygningerne med olie og gas, i andre provstier er der ganske få olie- og gasfyr tilbage. Da bygninger med olie- eller gasfyr er en af de helt store bidragsydere til CO2-udledningen, er der størst CO2-besparelse at hente ved at konvertere olie og gas til andre opvarmningsformer.

Konvertering af fossile varmeanlæg til energieffektive varmeanlæg er også et vigtigt skridt på vejen mod Folketingets og regeringens – og Folkekirkens eget klimamål om 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Desuden løfter udskiftning af olie og gas de politiske målsætninger om, at oliefyr til opvarmning skal være udfaset inden 2030 i alle bygninger, og naturgasfyret udfaset inden 2035 i boliger.

EnergiTjenesten hjælper med at vælge varmeanlæg

Der findes ofte flere løsningsmuligheder, når man udskifter olie- og gasfyr. I nogle landsbykirker kan et nyt elektrisk varmeanlæg være en god løsning. En alternativ løsning er at bruge det varmefordelingsanlæg, der er i kirken i form af enten radiatorer eller kalorifere (luftvarme), blot med en ny varmeforsyning baseret på varmepumpe, eventuelt i kombination med elkedel. I de områder, hvor fjernvarme er en mulighed, vil dette ofte være den bedste løsning.

Men hvordan vælger man det rigtige varmeanlæg? EnergiTjenesten har siden 2009 udarbejdet konkrete anbefalinger til energioptimering i godt 1.000 kirker og til forbedret varmeanlæg, hvor det har været aktuelt. EnergiTjenestens rådgivere laver en gennemgang af den pågældende kirke og kommer med forslag til andre opvarmningsformer:

– Vores opgave er at finde ud af, hvordan varmeanlægget skal udformes, så det opfylder det, kirken skal kunne. Vi kigger på: Hvor stor er kirken. Hvor stort er varmeanlægget – passer det sammen. Hvor meget er kirken i brug. Hvor er det nuværende anlæg placeret. Hvordan får vi varmen ind i kirken. I nogle tilfælde står kedlen i en krypt under kirken, og så kan det være sværere at finde en placering til en varmepumpe, fortæller Carsten Vejborg, rådgiver i EnergiTjenesten og fortsætter: Der er ikke to kirker, som er ens, så løsningen skal altid ’skræddersys’. Derfor lægger vi også stor vægt på dialog med ansatte og repræsentanter fra menighedsrådet for at få afklaret alle spørgsmål.

Kirkeministeriets varmecirkulære for kirkevarmeanlæg er et helt centralt dokument, som stiller en række krav til både dimensionering af varmeanlæg, indeklima og til processerne i forbindelse med installation af nye varmeanlæg. Rådgivningen skal altid tage udgangspunkt heri. Og så handler det om at balancere de mange hensyn til både energiforbrug, CO2-udledning, bevaring af kirke og inventar, indeklima, komfort og arbejdsmiljø.

– Vi kender kirkerne rigtig godt. Vi har lavet mange indeklimamålinger og ved, hvordan kirkerne reagerer. Kirken opfører sig anderledes end en traditionel bygning. Den kan ikke sammenlignes med en kontorbygning, men stiller helt andre krav til varmeanlægget. Vi oplever, at hvis man opfatter kirken som et almindeligt hus, så laver man fejl, der er dyre at rette op på bagefter, udtaler Carsten Vejborg.

Rådgiverne i EnergiTjenesten er specialiserede i, hvordan varmeanlægget skal bygges op, for at det virker på alle parametre:

– Vi kigger på energiforbrug for at finde økonomiske besparelser og på opvarmningsform for at opnå CO2-besparelser. Derudover kigger vi på kirkens rumklima. Varmeanlægget skulle gerne kunne varme kirken hurtigt op, så kirkens inventar ikke bliver varmet op og udtørret, og anlægget skal sikre en optimal komfort, så der fx ikke er træk og kulde ved orglet, hvor organisten sidder, fortæller Carsten Vejborg.

Besparelser i både CO2 og kroner og ører

En række provstier har i de seneste år haft et målrettet fokus på udfasning af oliefyr og gasfyr.

Det er også tilfældet i Frederiksværk Provsti, hvor EnergiTjenesten i 2022 besøgte alle kirker, sognegårde og præstegårde med olie- og gasfyr og udarbejdede planer for udfasning og anbefalinger til hvilke varmeanlæg, der kan træde i stedet. Provstiet kan på baggrund heraf nå i mål med en 70 procent CO2-reduktion.

Hvis man konverterer fra olie og gas til en elbaseret løsning, kan man opnå en CO2-besparelse på 70-90 procent for den pågældende bygning. Den økonomiske besparelse vil være mere svingende. Nogle gange vil der slet ikke være en økonomisk besparelse, men alene en CO2-besparelse. I andre tilfælde kan der være store besparelser med en tilbagebetalingstid på få år:

– Der kan være situationer, hvor man har en gaskedel, som energimæssigt kører effektivt og med et lille forbrug, men hvor vi stadig kan opnå en 70-80 procent CO2-reduktion – her er den økonomiske besparelse måske ikke så stor. I andre tilfælde kan der være en stor økonomisk besparelse, i sjældne tilfælde på op til 70 procent, fortæller Carsten Vejborg og uddyber:

– Hvor meget man sparer i kroner og ører kommer an på udgangspunktet. Er det olie eller gas, og hvor effektivt er anlægget og styringen af det. Effektiviteten på anlægget er normalt højere med et gasfyr end et oliefyr, men besparelsen afhænger i høj grad også af den aktuelle energipris.

EnergiTjenestens kortlægning af kirkernes varmeanlæg munder ud i en samlet rapport med forskellige løsningsforslag og løsningernes fordele og ulemper. Herefter er det op til provstiet og menighedsrådet at træffe en beslutning om, hvorvidt de ønsker at igangsætte arbejdet, og i så fald hvilken løsning, de vil arbejde videre med.

Det vil typisk tage et par år at konvertere til et nyt varmeanlæg. Først skal der laves en projektbeskrivelse ved en arkitekt. Herefter skal Stiftet give tilladelse til projektet, på baggrund af udtalelser fra varmekonsulenten, Nationalmuseet og De Kongelige Bygningsinspektør. Endelig skal provstiet skaffe finansiering.

Der er derfor god grund til at igangsætte arbejdet, hvis man har planer om at skifte til mere energieffektive varmeanlæg. Til gavn for indeklimaet, økonomien og ikke mindst miljøet.

Klosterport 4F 1.sal
8000 Aarhus C
Telefon: +45 30 30 65 36
E-mail: mail@energitjenesten.dk

Til din tjeneste

menu-circlechevron-right-circle