Hvordan formår en kommune at arbejde med en ambitiøs klimamålsætning og samtidig inddrage borgerne i regnestykket? Dét har Helsingør Kommune muligvis opskriften på! Over få år er kommunens CO-udledning faldet fra 6,8 ton per borger til 3 ton. I mange år har Helsingør Kommune arbejdet for at reducere sit klimaftryk, og det seneste halvandet år har kommunen haft særligt fokus på energiforbedring i private husstande. Det er sket som en del af projektet “Grøn Bolig” – understøttet af Videnscentret Bolius – hvor EnergiTjenesten har stået for energitjek hos lokale borgere i Helsingør. Projektleder Kathrine Havsager fra Klimasekretariatet i Helsingør Kommune fortæller om projektet, og en række af de initiativer, som kommunen arbejder med.
”Formålet med “Grøn Bolig” har været at afprøve en række aktiviteter og indsatser med lokal forankring, som skulle bidrage til at accelerere energirenovering er og varmekildekonverteringer i privatejede enfamilieshuse,” forklarer Kathrine Havsager.
Hos Helsingør Kommune har én af indsatserne været energitjek hos private boligejere – noget, som kommunen har erfaring med fra tidligere. Siden 2018 har Helsingør Kommune i varierende omfang foretaget energitjek af boliger. Med projektet ”Grøn Bolig” fik kommunen ressourcer til at arbejde mere dybdegående og målrettet med energitjek. Dét bidrog EnergiTjenesten til, og i løbet af 2021 og 2022 har EnergiTjenesten rådgivet mere end 250 boligejere i Helsingør Kommune.
Uvildig rådgivning er nøglen
I et forsøg på at gøre processen så effektiv som mulig, udvalgte Helsingør Kommune på forhånd, hvilke typer af boliger der skulle modtage et tilbud om energitjek. Herefter kunne de boligejere, som opfyldte kriterierne, tilmelde sig. Segmenteringen sikrede, at kommunen kunne tilbyde energitjek til alle tilmeldte.
”For at kunne imødekomme interessen, blev vi nødt til at lave nogle kriterier for, hvem der kunne modtage tilbuddet. Det handlede i høj grad om, hvorhenne der var størst besparelsespotentiale. Det gjaldt f.eks. ældre huse med dårlige eller ingen energimærkning, huse beliggende udenfor fjernvarmeområdet osv.,” fortæller Kathrine Havsager.
Hun forklarer, at kommunens motivation for at tilbyde uforpligtende energitjek af private boliger, bunder i en efterspørgsel hos borgerne:
”Vores erfaring fortæller os, at uvildig rådgivning ofte er det, der er behov for, hvis folk skal ledes i retning af, hvad der kan og bør laves af energiforbedringer i boligen,” fortæller Kathrine og fortsætter:
”Det er ikke altid, at borgeren stoler på håndværkernes vurdering, fordi der ligger en implicit motivation om at sælge en løsning. Derfor har vi gode erfaringer med, at der kommer en fagkyndig udefra og kan se på boligen med uvildige øjne, ligesom f.eks. EnergiTjenesten.”
Energikrisen ændrede vilkårene
Kathrine Havsager fortæller, at borgernes interesse for at deltage i både energitjek og andre af kommunens initiativer i forbindelse med ”Grøn Bolig”, har været stor. Interessen for aktiviteterne tilskriver hun ikke mindst den energikrise, som er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine.
”Til at starte med troede vi, at projektet skulle handle om, hvordan vi gjorde borgerne interesserede i at spare på energien – pludselig ændrede omstændighederne sig, og interessen blev enorm. Så handlede det i stedet om, hvordan vi eksekverede på den tiltagende interesse og ledte borgerne i retning af nogle løsninger,” forklarer Kathrine.
I et forsøg på at vise borgerne nogle konkrete løsninger, har Helsingør Kommune ikke kun tilbudt energitjek. De har bl.a. også afholdt en lang række lokale borgermøder, ligesom de har udviklet særligt informationsmateriale om energieffektivisering:
”Vi har bl.a. samarbejdet med en nudging-virksomhed omkring udviklingen af en informationsflyer, som håndværkere kan tage med ud til boligejerne. Flyeren er koblet sammen med noget digitalt materiale, hvor borgerne kan læse nærmere og blive klogere,” fortæller Kathrine og fortsætter:
”Tanken har været, at håndværkerne får noget rygdækning fra kommunen – en rygdækning som indikerer, at det, de rådgiver borgerne til i forbindelse med energirenovering, er rigtigt nok.”
International anerkendelse
Både energitjek, borgermøder og informationskampagner er skridt på vejen til at opfylde Helsingør Kommunes klimamålsætning om en CO2-udledning på 1,7 ton per borger i 2030, og en CO2-neutral kommune i 2045. Kommunen er godt på vej, og i efteråret 2022 blev deres indsats på området også anerkendt internationalt. Her modtog kommunen ”European Green Leaf”, hvilket gør Helsingør Kommune til grøn ambassadør i Europa i 2024. I begrundelsen for tildelingen af prisen blev der bl.a. lagt vægt på kommunens fokus på vigtigheden af at arbejde med borgeradfærd.
”Det betød rigtig meget at få international anerkendelse for det store stykke arbejde, som der er lavet i Helsingør Kommune. Der ligger klart en professionel stolthed i, at de indsatser, vi laver, bliver anerkendt på dén måde,” fortæller Kathrine.
Selvom ”Grøn Bolig”-projektet udløb ved årets udgang, stopper Helsingør Kommune ikke med indsatser på energiområdet. Kathrine Havsager forventer, at der i 2023 fortsat vil blive udviklet og iværksat initiativer for private boligejere på energiområdet.
”Energi er et højaktuelt emne, og derfor vil det formentlig også være på både borgernes og kommunens dagsorden i det nye år,” afslutter Kathrine.
Af Dea Dalbjerg
